Litters
I maj 2010 fik Trine så hendes tredje kuld. Igen havde vi valgt Casper til at være far.
Denne gang havde vi også en bestilling på en tæve før de blev født og glade var vi, da der kom 3 piger og 2 drenge.
Vi havde bestemt os for at beholde en pige selv, og det troede vi også helt indtil august, hvor jeg havde fået tilbudt nyt job i Holbæk og vi stod overfor at skulle flytte til Sjælland. Derfor besluttede vi, at vi ville vente enten på et sidste kuld med Trine eller også på en tæve fra Abigail.
Cinderella (Bolette nu) var forudbestilt og Hanne, der har Skotte og har haft terriers i mede end 30 år, var på besøg for at se hvalpene da de var 3 uger. Med sig havde hun den ene datter Trine og hendes 2 børn. De sad længe i haven og snakkede med hvalpene og de voksne hunde og Trine - og ikke mindst hendes børn - var vilde med Charlie Brown (med plet på ryggen!). Trine havde bestilt en Skottedame fra England, men vidste ikke hvornår den kunne leveres, så efter nogen snak frem og tilbage blev det til, at Charlie skulle flytte til Ringsted. Bolette og Charlie ses ugentligt og har stor glæde af hinanden. Forhåbentlig får vi dem begge at se på udstillinger. Både Hanne og Trine trimmer selv.
Co Co Chanel var der flere interesserede til, men hun flyttede til Susanne på Fyn og hun har Percy som kammerat. Percy er 1 1/2 år ældre og også en Sealyham. Susanne er meget glad for racen og er rigtig god til selv at trimme. Co Co skal snart på hendes første udstilling (november 2010).
Så var der Clair de Lune tilbage. Hun var meget charmerende og vi havde faktisk indstillet os på en tredje hund. Da der kom forespørgsel fra Tyskland på en tæve, var vi dog hurtigt enige om, at det ville være bedre for hende, at komme til et hjem, hvor der var god tid til hende og det vidste vi kunne knibe midt i flytning og nye job. Hun bor hos en herre i Neumünster og har det som blommen i et æg. Han har netop anskaffet sig én til, da han syntes Clair skulle have selskab.
Som rosinen i pølseenden var Charmin tilbage. Han havde ikke givet sig ud for så meget som helt lille. men udvilkede sig bedre og bedre. Hans far Casper, var dog ikke vild med ham og havde et par gange tromlet ham rundt, så vi skulle hele tiden være på vagt. Da han var 4 måneder blev han solgt til Mie og hendes familie, hvor børnene elsker at lege med ham. Han har været på udstilling som baby med en fantastisk udtalelse fra dommer. Mie vil udstille ham mindst 3 gange som unghund og vil gerne lære at trimme selv.

















